Sponsoreret
Kort fortalt er en vinkelsliber et håndholdt værktøj med en roterende skive. En vinkelsliber bruges hovedsageligt til slibning og polering. Dens navn er opstået på grund af, at det alsidige værktøj er udformet således, at skærehovedet er placeret i en vinkel i forhold til drivakslen.
Vinkelsliberen løser mange opgaver
En vinkelsliber findes i forskellige udformninger, størrelser samt med og uden ledning. Slibning og polering foregår nemt ved hjælp af en vinkelsliber, men det er ikke kun det, den kan hjælpe dig med.
Med det rigtige tilbehør kan en vinkelsliber skære i metal. Derfor behøver du ikke at bruge tid og kræfter på eksempelvis at skære bolte, skruer m.m. over med eksempelvis en nedstryger.
Vinkelsliberen kan ligeledes bruges til at skære i fliser og beton. Til dette formål skal du sørge for at have en diamantskrive, hvorefter byggeprojektet bliver let som en leg.
Det er også værd at bemærke, at du kan bruge en vinkelsliber til at fjerne gammel mørtel uden at skade murstenene. Du undgår derved at skulle i gang med et langvarigt arbejde med en hammer og en mejsel.
Tag dine forholdsregler og beskyt dig selv
Når du bruger en vinkelsliber, skal du huske på din sikkerhed frem for alt, uanset hvad du bruger vinkelsliberen til. Beskyt derfor altid dig selv med beskyttelsesbriller, ansigtsskjold eller anden form for helansigtsbeskyttelse således, at gnister eller springende rester fra fliser, mørtel eller lignende ikke rammer dig. Det er vigtigt, at du investerer i det rette sikkerhedsudstyr, inden du går i gang.