Valg af børnegarderobe til institutioner og skoler: Tag hensyn til børnene

Sponsoreret

Børnehaven eller skolen er et barns andet hjem. Børnene tilbringer nemlig en stor del af deres dag i dette miljø. Garderoben er noget af det første, der møder forældre og børn, når de træder ind i institutionen om morgenen. Derfor er det vigtigt, at det er et indbydende sted.

Giv børnene en god start på dagen

For at børnene skal få en god start på dagen, er det vigtigt, at tage hensyn til børnene ved at vælge en børnegarderobe, der opfylder børnenes behov. En garderobe skal indeholde mange forskellige ting på meget lidt plads, så den skal være indrettet således, at der kan holdes en god orden.

Alle børn opholder sig ofte samtidigt i garderoben, fordi alle skal ud til frikvarter, eller det er udetid i børnehaven. En garderobe med plads til orden er med til, at børnene kan finde deres egne personlige ting.

Hvad skal der være plads til i garderoben?

For at undgå forvirring hos børnene skal garderoben have en bred vifte af funktioner. En garderobe skal kunne opfylde ethvert barns behov i børnehaven eller på skolen. Disse behov kan være vidt forskellige.

Som minimum skal en garderobe være inddelt således, at der i toppen er en hylde, hvor der er plads til at opbevare skoletasken eller en kasse med skiftetøj. Midten af garderoben skal være et sted, hvor der er plads til sko og overtøj. Om vinteren skal der være plads nok til en flyverdragt og et par vinterstøvler.

Det er optimalt, hvis der også er mulighed for et lille skab, hvor barnet kan have sine mere personlige ting som eksempelvis en sovebamse.